Naturen i Søndervig og Vedersø Klilt.
Få steder er naturen så gavmild og mangfoldig som i og omkring Søndervig.
Her er simpelthen det hele... hav, strand, klitter, fjord, enge, heder, plantager, dyreliv og masser af frisk luft. Søndervig er om noget sted ren naturwellness.
Det brusende Vesterhav, de herlige sandstrande og de landstrakte klitplantager er nok det, som de fleste forbinder med Søndervig. I titusindvis af gæster fra ind- og udland valfarter hvert år til området for at tage del i de oplevelser, som netop er forbundet med disse naturværdier. De fleste kommer om sommeren, hvor solen står højt på himmelen, men mange har også indset og oplevet, hvor charmerende naturen byder sig til på de andre årstider.
Vendes blikket mod sydøst er det umuligt ikke at drages af den skønne Ringkøbing Fjord, der er den største af de vestjyske fjorde. Området omkring Ringkøbing Fjord har stor betydning for en lang række vadefugle, som det er muligt at komme ganske tæt på. Om efteråret er især fugleområderne Tipperne, Skjern Enge og Vest Stadil Fjord vigtige fristeder, inden fuglene fortsætter deres rejse mod vinterkvarterne i Vadehavet eller længere sydpå.
Du kan downloade folderen "Fugle & Ferie - guide til fugleområder ved Ringkøbing Fjord" her eller hente den på de lokale turistkontorer rundt omkring fjorden.
På fjorden dyrkes alle former for vandsport. Check restriktioner for sejlads på fjorden. Der er også gode fiskemuligheder.
Nord for Søndervig ligger Vedersø Klit. Et hyggeligt og naturskøn ferieområde, med en smuk natur, dejlige badestrande, kulturelle seværdigheder og gode indkøbs- og aktivitetsmuligheder. En skøn vandrertur ved Nørresø ved Vedersø finder du her.
Stranden ved Vedersø Klit er en 5 km lang, hvid sandstrand med høje klitter og Blåt Flag. Her er der sandbund og rent, dybt badevand. Stranden er som de øvrige strande omkring Søndervig bilfri.
Naturen omkring Søndervig kan også nydes på den herlige golfbane, Holmsland Klit Golf, som hvert år lægger græs til mange greenfeespillere. Oplev Søndervig.




