Naturen i Skaven og Bork Havn
Bork Havn og Skaven Strand er ren naturwellness. Få steder byder på så mange naturoplevelser inden for ganske få kilometer - fjorden, havet, klitterne, engene, Tipperne, havnemiljøet, fiskesøen o.s.v.
Vi vil anbefale at tage en cykel med, når du gæster området - eller leje én, hvilket er muligt både på Bork Havn Feriehusudlejning og på Skaven Camping. Det er en skøn måde at komme rundt i hele dette naturmekka og komme tæt på det hele.
Tipperne er naturligvis noget helt for sig selv. Området er et af de vigtigste yngleområder i Danmark for blandt andet brushane og almindelig ryle, og man regner med at 800-900 par vadefugle yngler i Tipperne. Af ynglearter kan foruden de to nævnte arter nævnes klyde, stor kobbersneppe, vibe, rødben, brushane og strandskade. Fuglelivet på Tipperne overvåges intensivt af ornitologer, der er ansat til denne opgave af Danmarks Miljøundersøgelser.
Vær opmærksom på, at Tipperne kun er åbent for publikum i begrænset omfang. Oplev Skaven og Bork Havn.



