Seværdigheder i Stauning

Danmarks Flymuseum i Stauning skal naturligvis aflægges et besøg, når du er på de kanter. Museet har en meget stor samling af veteranfly, og 4-6 gange i løbet af sommeren holder museet åbent om aftenen, hvor museets piloter holder træningsaften og har de fleste af de gamle flyvedygtige fly på vingerne. Du kan også i juli og august måned komme på rundflyvninger.

Du bør også kigge indenfor i Stauning Kirke, som er opført omkring 1150 i romansk stil. Kirken er som områdets øvrige kirker åbent for besøgende i dagstimerne. Oplev Stauning.