Fisketegn

I Danmark skal alle mellem 18 og 65 år have fisketegn for at kunne fiske i offentligt tilgængeligt fiskevande. De eneste fiskevande som dermed er fritaget er private Put & Take søer. Fisketegnet kan indløses på posthuse, turistkontorer og i de fleste grejbutikker i området. Der er ingen øvrige krav forbundet med indløsning af fisketegn. Fiskerikontrollen fører jævnligt kontrol med at lystfiskerne har indløst deres fisketegn. Fisketegnene kan købes som dag-, uge- eller årskort. Skal man være her mere end 1 uge kan det godt betale sig at købe et årskort, da det gælder til samme dato året efter. Fisker man i åerne i området, skal der betales for denne fiskeret ved siden af fisketegnet.

Catch and Release

eller genudsætning af fisk. Er man på fiskeri i et af vore mange fiskevande i området er det altid god skik ikke at fange flere fisk end man har »brug« for eller kan konsumere. Ønsker man alligevel at fortsætte sit fiskeri, er det næsten altid en god ide at genudsætte fisk man ikke kan forbruge, eller hvis de er for små. Nogle fisk egner sig dog ikke til at blive sat ud igen, det kan være sig sild, makreller og torsk fra kutter. Så her bør man stoppe, når man har det, man kan bruge. For at spare på naturens ressourcer opfordrer vi vore gæster til at udvise omtanke under fiskeriet, og behandle fiskene med størst mulig forsigtighed.Når fiskene genudsættes, om det er i åer, søerne eller fjorden, skal man være sikker på de overlever. Hold fiskene under bugen og i halen, når de genudsættes. Forsøg at »hjælpe« fiskene på vej
igen, ved at føre fisken frem og tilbage i vandet, så der føres vand over gællerne. Fiskene er først klar når de kan svømme ud af fiskerens hænder ved egen hjælp. En god måde at sige tak for en god oplevelse på til fisken. Er fisken for svag til at svømme selv, bør den aflives. Spar på vore fiskevande - og giv den næste lystfisker
muligheden for at prøve lykken, efter den fisk du hjalp på vej.

Mere information på www.lystfiskerguiden.dk.

I øjeblikket er der intet galleri for : Lystfiskeri


Se alle fotos

Vis på kort:

Gå til :

Ingen links