Lyngvig Fyr - Hvide Sande

katalog
katalog katalog katalog katalog

Lyngvig Fyr

Adresse: Holmsland Klitvej 109
6960 Hvide Sande
Telefon: +45 9736 2343
Hjemmeside:
E-mail:

Lyngvig Fyr

Kom op og nyd udsigten over hav og fjord fra 38 meters højde.

Lyngvig fyr blev bygget i 1906 og tændtes første gang den 3. november. Beslutningen om bygning af fyret bygger på en tragisk hændelse i 1903 hvor 24 søfolk mistede livet ved en stranding. Lyngvig fyr blev det sidste i rækken af fyr opført langs den jyske vestkyst. Fyret er med sine 38 meter det højeste fyr i Danmark.


Fyret står på en 17 meter høj klit, hvilket tilsammen giver en fokushøjde på 53 meter over havets overflade. Der er i alt 228 trappetrin at forcere fra klittens fod til fyrets top, hvoraf de 79 er på klitten. Fyret blev bygget med roterende linse og acetylengasbrænder, der blev ombyttet med petroleums-glødenetsbrænder i 1920. Det roterende linseapparat blev trukket af et meget nøjagtigt urværk, der havde et lod, der kunne bevæge sig hele vejen ned gennem trappeskakten.

Da linsen skal en omgang rundt hvert 20'de sekund, måtte urværket (loddet) trækkes op ved hjælp af et håndspil cirka hver 4. time. Fyret blev først tilsluttet det offentlige elnet i 1955. Samme år blev urværket til rotation af linsen demonteret og erstattet af elmotorer.

Fyret blev automatiseret i 1965 i forbindelse den daværende fyrmester Nedergårds pension. Lyskilden er i starten af år 2000 ændret til en natriumladet lampe på 250 W, som giver en lysstyrke på 300.000 candela og en rækkevidde på 22 sømil i fyrklart vejr.

 

Lyngvig Fyr er Danmarks højst beliggende fyrtårn. På havet kan lyset ses helt op til 40 km fra land. Omkring fyret er en smuk natur og et "mini-museum", hvor du kan læse om dyrelivet omkring fyret.

Åbningstider: April-okt alle dage kl. 11-17. Entre voksne 30,- kr. Børn (iflg. m. voksne) gratis. Lukket ved dårligt vejr. Henvendelse vedr. Lyngvig Fyr kan ske til Ringkøbing Skjern Museum på tlf. 97362343.

Find på kort: